Julen nærmer sig, og vi har allerede godt gang i salget af glöggkrydderier, julethe, hele nelliker, stødt kanle og kardemomme. Vi har igen i år hjemtaget syltet sukat, og pomeransskal i halve både, men vi har ikke fået alt det, vi kunne have ønsket, så vent ikke for længe med at købe... Priserne er stort set uændret fra sidste år.
Peberpriserne ligger meget fast, ikke mindst hvid peber og der bliver næppe tale om nogen prisændring før efter marts, når den nye høst kommer i Vietnam.
Nelliker fortsætter med at stige i pris, og der kan, som også tidligere oplyst, blive mangel på dette krydderi op til jul. Derfor anbefaler vi at man dækker sig ind til julehandelen allerede nu!
Kardemomme er prismæssigt blevet mere stabil omend prisniveauet stadig er højt. Hvis høsten i december/januar bliver acceptabel, kan der ske en mindre reduktion i prisen.
Sennepsprisen stiger overalt. Dette billige krydderi i såvel gul som brun, har haft dårlig høst i Canada og Rusland, så priserne er på vej op.